Vi glæder os meget til at lære dig at kende, og vi vil gøre vores til at du får en god oplevelse på FGU.
Hos os kommer du til at opleve en anderledes måde at gå i skole på. Du kommer til at opleve læringsmiljøer, hvor du kan blive dygtigere og være sammen med andre, på en anden måde end du er vant til. Det er læringsmiljøer, hvor vi sammen tager afsæt i dig og dine klassekammerater, og jeres mål for FGU.
FGU skal være et sted, hvor både du og dine klassekammerater, synes det er rart at være og et godt sted at lære. Ligesom det er vigtigt, at dine lærere har det godt.
På FGU er vi gode ved hinanden:
- Vi respekterer vi hinanden, accepterer hinandens meninger og holdninger og giver plads til, at vi er forskellige.
- Vi behandler hinanden ordentligt og opfører os ansvarligt både overfor hinanden og tingene på skolen.
- Fællesskab og læring er vigtigt. Derfor gør vi alle vores bedste for at komme til tiden og være klar til dagen. Det er forudsætningen for et godt samarbejde.
- Vi støtter hinanden i at være åbne, imødekommende og positive.
- Vi har forventninger til hinanden, og støtter hinanden, så vi udvikler os mest muligt
Skolens ansatte og elever tager i fællesskab ansvar for læring, skolens udvikling, fællesskab og miljø.
Skolens ansatte og elever tager i fællesskab ansvar for læring, skolens udvikling, fællesskab og miljø.
Vi har derfor følgende ordensregler:
- Vi forventer, du møder op til undervisningen og deltager i undervisningen og andre påkrævede aktiviteter.
- Vi forventer, at du er interesseret i at arbejde med at opfylde dine mål i din uddannelsesplan og din forløbsplan.
- Vi forventer, at du bidrager aktivt og positivt i fællesskabet på skolen
- Vi forventer, du samarbejder og overholder de regler, vi har på skolen i forhold til rygning, mobiltelefon mv. både i dagligdagen på skolen, på ture ud af huset og i erhvervstræning