Dette fagtema er for dig, der påtænker at uddanne dig eller arbejde indenfor håndværkbranchen, eksempelvis som tømrer, murer, ejendomsserviceteknikker, struktør, tagdækker, gulvlægger eller maler.
Du har interesse for:
- At arbejde med dine hænder
- At være fysisk aktiv
- At være udenfor i forskelligt slags vejr
- At arbejde med konkrete opgaver
- At anvende og håndtere værktøj og maskiner
- At skabe, planlægge, konstruere og bygge.
Du vil bl.a. få viden om og læring i:
- Værktøj og materialers egenskaber og anvendelse
- Beskæftigelsesrelevant fagsprog
- Sikkerhed og ergonomi
- Planlægning og produktion af opgaver på et værksted
- Gennemførsel arbejdsopgaver, selvstændigt eller i samarbejde med andre.
Du vil opleve undervisning, hvor vi arbejder, mens vi lærer. Teoriundervisning bliver afprøvet og trænet i praksis på værkstederne eller hos virksomheder. Læringsmiljøet er baseret på involvering, samarbejde, kommunikation, produktion og kammeratskab.