Omsorg og sundhed er for dig, der påtænker at uddanne dig og arbejde indenfor omsorgssektoren, til eksempelvis social og sundhedshjælper/-assistent, pædagogisk assistent eller videre til pædagog.
Du har interesse for:
- At blive klogere på dig selv og arbejde med dine personlige og sociale kompetencer
- At arbejde i teams og samarbejde med mange forskellige mennesker
- At udforske kommunikationen i mødet med andre mennesker
- At arbejde med pædagogik og psykologi som handler om, hvordan vi mennesker tænker, føler og handler
- At drage omsorg for dig selv og andre
- At arbejde med ældremennesker eller børn i pleje-, omsorgs- og aktivitetsopgaver.
Du vil bla. få viden om og læring i:
- Den professionelle omsorgsrolle
- Pædagogiske, psykologiske og sundhedsfaglige grundbegreber
- Kommunikation og konflikthåndtering
- Grundlæggende hygiejneprincipper
- Hverdagen på arbejdsplads
- Fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Undervisningen er praksisnær. Det betyder, at vi øver den teoretiske læring igennem rollespil, aktiviteter, projekter og med besøg på plejecentre og i institutioner, så din læring bliver autentisk og spændende.
Du vil opleve et læringsmiljø med fokus på trivsel, samarbejde, udvikling, tydelig struktur og differentiering i undervisningen og læringsstile.